Hvad skal man tro på?

Tro, er en beretning. Der findes mere end himmel og jord end man går og tror, det ved de fleste sikkert, der er bare mange som ikke vil indrømme det fordi de er bange for at virke mærkelige eller sindsyge.

Dette indlæg handler om en tro, nemlig kristendommen, og de mange måder at se den på.
Jeg ved godt det lyder nørdet, men det er faktisk meget spændende, synes jeg.
Hvad skal man tro på, man får så meget at vide 24/7.

Den originale fortælling om Jesus, er at han blev født, af Jomfru Maria, som blev gravid af englen Gabriel. Det er den mest kendte historie i hele verden og den mest omdiskuterede. Hvis man skal forholde sig til den, vil man ikke andet end at blive forvirret, fordi hvorfor er det ikke sket igen? Hvis Gud virkelig gerne have fred på jorden, hvorfor så ikke prøve igen? Der findes spor efter at Jesus har levet, efter nogle gamle skriftruller som blev opdaget i et bibliotek for hundrede år tilbage. Jeg tror selv på at han har levet, men hvad skal man forholde sig til?
Var han guds søn, eller blot en mand?
Hvis i høre efter i mange salmer om Jesus, opstår ordet "Kongesøn" rigtig mange gange. Så hvad er det de vil fortælle os? Gud var ikke nogen konge, Gud er/var Gud! Jeg tror han er blevet skabt som en fortælling, for at folk skal have noget at tro på, fordi alle tror på noget. Dem der tror på "ingenting", tror på Big Bang, for at have noget at forholde sig til!
Min tro og analyse af alt det her, er at Jesus IKKE var guds søn, ingen ved hvem hans far er. Jomfru Maria har også et andet navn, nemlig Maria Magdhalena, som var Jesus' kone. Nu vil folk tænke, han havde da ikke nogen kone? Jo det havde han nemlig, det var hende som sørgede over hans grav.
I den sidste nadver, siger Bibelen at Jesus spiste sit sidste måltid, med sine diciple, som alle var mænd. Hvad drak de? Vin. På billedet af Leonardo Da Vinci - Den sidste nadver, virker alt forvirrende. Der er ingen vinglas eller glas for den sags skyld, på bordet, og hvis man kigger på personen til venstre for Jesus, ser man en dame, nemlig Jesus's Kone, Maria Magdhalena. Man siger også at den hellige gral som skulle siges at være en kop, er i dette billede. Man kalder den feminine side på et menneske en gral, fordi den den ligner en kop eller et bæger. og hvis man ser den måde som Jesus og Maria sidder for hinanden, former det er V - Gralen. Og hvis man flytter hende over på hans højre side, læner hun sig op ad ham og hvad vil dette så sige? Den hellige gral, er Jesus's og Marias, ægteskab til hinanden. Hele denne historie er spændende, fordi at den sagtens kunne være virkelig. Jesus var blot en kongesøn med en Kone, som var gravid, med Jesus's søn. Hans blod har gået gennem mange generationer, men der er ingen som ved, om den stadig findes.

Jeg synes denne historie er meget spændende og ville derfor dele den med jer, håber i har nydt læsningen! :)

Undskyld...

Som i jo nok har set, har jeg desværre ikke været aktiv på bloggen over en længere periode, hvilket jeg vil til at lave om på!

Jeg vil fortælle om lidt forskelligt nu, om min uge.

Min uge har været rigtig skøn og spændende..
Jeg har startet ugen mildt ud men kom så i skolepraktik helt oppe i århus, hvor jeg boede ved min storesøster og hendes kæreste, det var super hyggeligt! Vi var ude at gå ture i skovene, så film, snakkede sammen og sådan, det var super dejligt at få noget alene tid med hende!
Skolen var superfed! Den hedder Via og er en del af Århus Universitet. Den ligger bare en gade som hedder Mejlgade, der ligger tæt på midtbyen.
Derinde snakkede vi allesammen engelsk sammen, da halvdelen af eleverne var fra udlandet og ikke talte dansk. Der var to uddannelser man kunne tage på skolen VCM (Value Chain Management - Den var jeg på) og så var der GBE (Global Business Engineering). Den jeg var på var super spændende, vi havde nogle fag som Marketing, Technical Drawing og Methodology. Det var alt sammen rigtig spændende, og jeg har valgt at det er den skole jeg skal gå på, efter sommerferien næste år!
Man kommer også ud at rejse på uddannelsen og der har jeg valgt at jeg enten vil et halv år til Kina, eller til New York, det ville være super spændende at se andre kulturer, være i et samfund som er ekstremt anderledes i forhold til vores osv.
Der er selvfølgelig mange ting der kører gennem mit hoved når man gør den slags. Man kommer ikke til at se ens venner så tit f.eks. da jeg kommer fra Tønder og Århus ligger ca. 250 km væk.

Igår fejrede så min fars fødselsdag, han bliver 56 (gamle mand hehe). Ej han er en mand i sin bedste alder og han er en fantastisk far, kan sku snakke med ham om alt! :)

Her var en opdatering for min uge. Imorgen kommer der et nyt oplæg, håber i vil følge det, vi ses kære læsere!

Tak peeps

Jeg vil gerne sige tusind tusind tusind tak for den dejlige positive respons for det blogindlæg jeg lagde op igår.  Det er dejligt at se at der faktisk er så mange der støtter op om det, det havde jeg ikke troet. Havde troet folk sagde noget med at jeg manglede opmærksomhed, men ikke en eneste! Tusind tak til jer allesammen! Det varmer sku rigtig godt! :')

Jeg ser fremad og ikk tilbage, så nu kan i få en tår af mit blod at smage.

Hej allesammen.
Jeg har tænkt meget over hvad mit første "rigtige" blogindlæg skulle være.
Tankerne om mobning, stoffer, rygning, skole, og alt det der har strejfet mig, men det skriver alle om. Det er vigtigt at kunne skille sig ud, det gør jeg nu.
Inden i læser det vil jeg sige at det ikke er et råb om hjælp eller opmærksomhed. Jeg gør det fordi jeg har fortrængt sandheden i snart 20 år.
Jeg er godt selv klar over den, men de fleste andre mennesker er ikke.
Jeg har været nervøs de sidste 8 år af mit liv fordi noget forandrede alt. En opperation.
Jeg håber i er med på at spole tiden 19 år tilbage, til 1993 d. 15 februar?

Den dato blev en lille dreng født ved navn Morten.
Det er mig selvfølgelig.
Jeg var som så mange andre børn en lille skrigehals men lægerne fandt hurtigt ud af der var noget galt.
Rigtigt skulle jeg være blevet født d. 10, men jeg ville ikke ud.
Det fik konsekvenser for mig. De valg man træffer giver altid konsekvenser, og det valg jeg traf dengang, gav mig en konsekvens jeg er tvunget til at leve med resten af mit liv.

Jeg kom ikke ud på den rigtige måde og lægerne kunne så konstatere, at min højre arm, var blevet fuldstændig lam. Jeg kunne ikke bevæge den og det første lange stykke tid, gik jeg med en skinne for at støtte på den. Jeg blev ældre og jeg vendte mig til at jeg ikke var ligesom alle andre, selvom jeg prøvede at være det. I de andre børns øjne var jeg anderledes og det kunne jeg mærke, jeg blev mobbet af nogle af dem som følte sig hævet over os andre og deres magt gik for det meste ud over mig.
Jeg blev ældre og jeg gik til genoptræning med min arm, jeg kunne begynde at bevæge den mere og mere, men det var ikke meget, jeg kunne ikke engang spise med kniv og gaffel. Det var nogle hårde år, jeg begyndte at være sammen med nogle af dem som accepterede mig som jeg var, men det var dårligt selskab for hvordan jeg udviklede mig. Jeg begyndte at lave hærværk med dem i en meget tidlig alder men alligevel havde jeg nok respekt for mine forældre og for mig selv at jeg til sidst sagde stop. Det var godt inden det endte helt galt. Jeg fortryder stadig de ting den dag idag.

Nu var jeg nået til et tidspunkt i mit liv hvor jeg fandt ud af at der var flere andre end mig der havde den samme skade. Den blev mere kendt og fik et navn, kaldet: Duchenne erps parese. Jeg så noget om det i lægens bord og fik at vide at der var nogle læger der havde forstand på det på Viborg Sygehus. Mig og mine forældre fik straks lavet en tid og kom derop. Jeg kan huske vi ventede på en laaaaaang gang. Her skulle jeg til Røntgen Scanning så de kunne se hvordan min krop så ud.
Vi ventede på svar derfra og endelig fik vi et, men de kunne ikke finde ud af hvad det var.

Så var vi på bar bund igen og vidste ikke rigtigt hvad. Senere på året fandt vi så ud af der var en forening kaldet: Av min arm. Den havde medlemmer med folk som mig, deres forældre og sådan. Der igennem fandt vi så ud af at der var ÉN læge i Danmark som kendte til sygdommen og som kunne operere den. Vi henvendte os straks til ham, han var læge på Århus Kommunehospital. Vi fik aftalt en tid med ham og han fik set på min arm. Efter hans mening var der to forskellige operationer mulige, jeg kunne få vælge at få savet min arm af og sat den på igen, eller få åbnet for min skulder og flyttet nogle muskler. Han mente at det var mulighed nummer to der var mest passende, gudskelov for det.
Jeg ventede nogle måneder, så skulle jeg op og få sat mål på hvordan min gips skulle side og hvor meget de skulle bruge.
D. 14 Januar 2004 var dagen jeg skulle opereres. Jeg var meget nervøs, det var mine forældre også. Jeg blev lagt i sengen og blev bedøvet. Jeg mener der gik 2 timer hvor de opererede i mig, hvorefter jeg vågnede på opvågninsstuen. Det første jeg så var mine forældre der kigge mig i øjnene og jeg kunne kun tænke på hvordan faen min gips sad. Den sad nemlig på en meget speciel måde. Der var gips og forbinding rundt om maven hvorpå den endte i min højre arm. Gipsen var lavet så min højre arm rakte helt op i luften. Sådan skulle den så sidde i 7 uger. Det var jeg meget nervøs for i skolen, da jeg tidligere snakkede om mobningen. Jeg var på sygehuset i 3 dage, jeg skulle have blevet der i 2 uger men jeg ville ikke være der længere, jeg ville hjem, og det kom jeg. Køreturen hjem, græd jeg hele vejen, min arm gjorde pisse ondt, den var i smerter under hele turen, 2.5 time. Det var en rigtig LANG tur. Da jeg kom hjem opdagede vi til vores store forventing at mit ar var begyndt at bløde, nogle dage efter. Jeg blev tvunget til at skulle have skiftet forbinding 1-2 gange om dagen i over en uge, det var en kamp. især når min arm sad deroppe. Jeg kom i skole efter 2 ugers ventetid og alle i min klasse ville skrive på min gips. Jeg havde aldrig fået den opmærksomhed før. Den var dejlig. Jeg snakkede om nogle mobbere her før, og det kom der også, fra EN person. alle andre havde fået respekt for mig. Det var rart at folk så mig med et andet synspunkt nu. Folk spurgte hele tiden ind til hvad der var skete og sådan, jeg var ivrig efter at fortælle det. Sådan her gik det så i de næste 7 uger. Så skulle jeg have gipsen af. Først prøvede de at se om de kunne rygge den af, men den sad for stramt. Den anden metode de havde var at bruge en slags rundsav. Så jeg fik høreværn på og bad til at de ikke skar mig i armen. Det var ubehagligt og det knurrede i hele min krop. Efter det holdte jeg min højre arm oppe med min venstre, fordi den skulle ned igen og det var ikke bare lige sådan at gøre det når den havde siddet udstrækt i 7 uger. Jeg kom ind og snakkede med Michael, min læge, om de hele. Jeg fik min arm ned og hans sagde at jeg var den hurtigste han endnu havde haft til at få den ned, så det var jeg selvfølgelig stolt over. Jeg kunne ikke bevæge den overhovedet, så jeg begyndte til genoptræning igen. Det gjorde jeg i nogle måneder og efter et halvt år, blev den, som den er den dag idag. Den er tynd, pga at musklerne blev "smadret" under operationen, fordi de ikke kunne bevæge sig i 7 uger. Så jeg er et tilfreds menneske nu. Jeg har fået min arm opereret, jeg kan bruge den til de mest nødvendige ting og selvom den er tynd, har jeg fra nu af, valgt at acceptere at det er sådan den ser ud, og jeg kan ikke gøre en skid ved det! Det var min historie om mine inderste tanker. Jeg håber i giver mig noget respons til den, hej hej! :)

Billeder i alle mulige farver! Eller..

Noget jeg godt kan lide at bruge min fritid på er at tage billeder!...
Jeg er ikke så god til det og har heller ikke det bedste kamera, men det jeg har er godt nok for mig lige pt.
Her er nogle billeder som jeg personligt er nogle af de bedste jeg har fået taget i tidens løb :)

Billedet af Mokai dåsen har jeg ikke taget, så det kan jeg ikke tage credit for, men det er blevet taget med mit kamera. :)

Velkommen til MIG!

Hej allesammen.
Nu er jeg også gået på dillen med at blogge, jeg kan ikke love noget med hvor meget aktivitet der bliver her i starten da jeg lige skal igang. Men det jeg nok kommer til at skrive om, er at jeg laver musik med nogle fantastiske drenge, jeg ligger nok links ud til nogle af mine sange f.eks. hvis jeg kan. Så vil i også høre noget om mit liv ved siden af, med mine venner, skole, og alt det der. Så jeg startet stille og roligt ud :)
Håber i vil have interesse for min blog, nu hvor jeg ikke er en af de associale mennesker mere!
Peace out beautyfull people.